Fortælling for børn

Bestil en historiefortæller til børnefødselsdagen eller arrangementet, spejdertræffet eller temadagen.

Med 20 års erfaring i at tryllebinde børn med mundtlig fortælling, er jeg kommet til dén konklusion, at historiefortælling har unikke fordele, som ikke nødvendigvis kan opnås gennem læsning af bøger eller at se film. 

Når en person fortæller en historie mundtligt, opstår der en direkte interaktion mellem fortælleren og børnene. Børnene kan stille spørgsmål, udtrykke deres følelser og tanker undervejs, hvilket skaber en mere engagerende oplevelse.

Mundtlig historiefortælling giver børn mulighed for at bruge deres fantasi og kreativitet til at visualisere scenarier og karakterer, uden de begrænsninger, der kan være i bøger eller film.

Selvfølgelig er film og bøger ikke dårligt, men der er alt for lidt mundtlig historiefortælling!

Ved at lytte til en fortælling kan børn blive udsat for et rigt og varieret sprog. De kan lære nye ord, udtryk og vendinger, hvilket bidrager til deres sproglige udvikling og ordforråd.

Jeg har fortalt hundredvis af historier for børn siden 2001 i SFO'er, fritidsklubber og for skoleklasser.

Historierne veksler og kan tilpasses børns alder, interesser og behov. Jeg har god erfaring med at rådføre mig med pædagoger og lærere om dette.

Jeg kan improvisere og tilføje elementer for at gøre historien mere relevant og engagerende for børnene.

Eksempler på historier er:

Vagn i Himalaya, Den Forsvundne dame, Fanget i Pyramiden, Støvet i huset og mange, mange flere, og de dækker over både sjove, muntre, drabelige og mystiske historier.

Lyder det interessant?

Send mig en besked nedenfor, hvis du/i ønsker at få et uforpligtende tilbud fra mig :-)


Praktisk

Prisen varierer, kontakt mig for nærmere information.

Lokation

Hvor end i ønsker det :-)

Om fortælleren

Jeg hedder Anders Hauch Fenger, og er historiefortæller, improskuespiller, journalist og dramaunderviser. Medlem af den københavnske improgruppe ImproKlinikken 2013-2020 og improgruppen Immer Tanzen 2021–.

Har over 90 offentlige teatershows bag sig siden 2013, flere undervisningsforløb i drama, og er i dag medlem af bestyrelsen i Danmarks Dramalærerforening.

Har fortalt mundtlige historier for børn siden 2001 og er en dreven formidler.